Syntaksen "new Function"

Der findes endnu en måde at oprette en funktion. Den bruges sjældent, men nogle gange er der ingen alternativ.

Syntaks

Syntaksen for at oprette en funktion med new Function er:

let func = new Function ([arg1, arg2, ...argN], functionBody);

Funktionen oprettes med argumenterne arg1...argN og den givne functionBody.

Det er lettere at forstå ved at se på et eksempel. Her er en funktion med to argumenter:

let sum = new Function('a', 'b', 'return a + b');

alert( sum(1, 2) ); // 3

Og her er en funktion uden argumenter, med kun funktionens krop:

let sayHi = new Function('alert("Hej")');

sayHi(); // Hej

Den store forskel fra de andre måder vi har set er, at funktionen oprettes bogstaveligt fra en streng, som sendes ved køretid.

Alle tidligere deklarationer krævede, at vi programmerere skrev funktionens kode i scriptet.

Men new Function tillader os at omdanne enhver streng til en funktion. For eksempel kan vi modtage en ny funktion fra en server og derefter køre den:

          let str = ... modtag koden dynamisk fra en server ...

let func = new Function(str);
func();
        

Det bruges i meget specifikke situationer hvor vi modtager kode fra en server eller dynamisk kompilerer en funktion fra et skabelon, i komplekse web-applikationer.

Normalt husker en funktion hvor den blev oprettet i den specielle egenskab [[Environment]]. Den refererer til det leksikale miljø hvor den blev oprettet (vi dækkede det i kapitlet Variable scope, closure).

Men når en funktion oprettes med new Function, sættes dens [[Environment]] til at referere ikke til det nuværende leksikale miljø, men til det globale.

Så har sådan en funktion ikke adgang til ydre variabler, kun til de globale.

function getFunc() {
  let value = "test";

  let func = new Function('alert(value)');

  return func;
}

getFunc()(); // Fejl: value er ikke defineret

Sammenlig det med den normale opførsel:

function getFunc() {
  let value = "test";

  let func = function() { alert(value); };

  return func;
}

getFunc()(); // "test", fra det leksikale miljø af getFunc

Denne specielle egenskab af new Function ser mærkelig ud, men er virkelig nyttig i praksis.

Forestil dig, at vi skal oprette en funktion fra en streng. Koden for den funktion er ikke kendt på tidspunktet for skrivning af scriptet (derfor bruger vi ikke normale funktioner), men vil være kendt i processen af kørsel. Vi kan modtage den fra serveren eller fra en anden kilde.

Vores nye funktion skal interagere med hovedscriptet.

Hvad hvis den kunne tilgå ydre variabler?

Problem er at JavaScript, inden det publiseres til produktion, ofte bliver komprimeret ved brug af en minifier – et specielt program der skrumper koden ved at fjerne kommentarer, mellemrum og hvad der er mere vigtigt – omdøber lokale variabler til kortere navne.

For eksempel, hvis en funktion deklareres med let userName, vil minifier erstatte det med let a (eller et andet bogstav, hvis a er optaget), og gøre det alle steder der henvises til den. Det er normalt en sikker manøvre fordi variablen er lokal. Intet uden for funktionen kan tilgå den. Minifiers er smarte. De analyserer kodestrukturen så intet går i stykker. Det er ikke bare en simpel søg-og-erstat.

Syntaks

Closure