2. marts 2026

Grundlæggende operatorer, matematik

Vi kender mange operatorer fra skolen. De er ting som addition +, multiplikation *, subtraktion - og så videre.

I dette kapitel starter vi med simple operatorer og fokuserer derefter på JavaScript-specifikke aspekter, som ikke dækkes af skolearitmetik.

Termer: “unary (unær)”, “binær”, “operand”

Før vi går videre, lad os forstå nogle almindelige termer.

  • En operand – er hvad operatorer anvendes på. For eksempel, i multiplikationen 5 * 2 er der to operander: den venstre operand er 5 og den højre operand er 2. Nogle gange kalder folk disse “argumenter” i stedet for “operander”.

  • En operator er unary hvis den har en enkelt operand. For eksempel, den unære negation - vender fortegnet af et tal:

    let x = 1;
    
    x = -x;
    alert( x ); // -1, unary negation blev anvendt
  • En operator er binær hvis den har to operander. Den samme minus eksisterer også i binær form:

    let x = 1, y = 3;
    alert( y - x ); // 2, binær minus trækker værdier fra hinanden

    Formelt set, i eksemplerne ovenfor har vi to forskellige operatorer, der deler det samme symbol: negationsoperatoren, en unær operator der vender fortegnet, og subtraktionsoperatoren, en binær operator der trækker et tal fra et andet.

Matematik

Følgende matematiske operationer understøttes:

  • Addition +,
  • Subtraktion -,
  • Multiplikation *,
  • Division /,
  • Rest %,
  • Eksponentiering **.

De første fire er ligetil, mens % og ** kræver nogle få ord om dem.

Rest %

Rest-operatoren %, på trods af sit udseende, er ikke relateret til procenter.

Resultatet af a % b er resten af heltalsdivisionen af a med b.

For eksempel:

alert( 5 % 2 ); // 1, resten af 5 divideret med 2
alert( 8 % 3 ); // 2, resten af 8 divideret med 3
alert( 8 % 4 ); // 0, resten af 8 divideret med 4

Eksponentiering **

Eksponentieringsoperatoren a ** b hæver a til potensen b.

I skolematematik skriver vi det som ab.

For eksempel: